I foråret har vi haft den tvivlsomme fornøjelse at se den parlamentariske venstrefløj og højrefløj sammen med LO blive enige om, at løsningen på krisen er flere forringelser for arbejderklassen i Danmark. Venstrefløjen og LO fokuserer på en længere arbejdsuge, mens højrefløjen i første omgang vil skære i overførselsindkomster og presse arbejderklassen på pengepungen. I bund og grund er idéen bag begge forringelsespakker den samme – de fattige skal betale regningen – de rige må endelig ikke lide!
Libertære Socialister har en anden løsning på krisen…
VK’s Genopretningspakke
Den 16. juni vedtog regeringen sin ”Genopretningspakke” — et program for forringelser og nedskæringer i velfærden og arbejdsretten. Nedskæringerne skal sikre, at Danmarks budgetunderskud bliver tilstrækkeligt lille til at leve op til EU’s standarder.
Når pakken bliver implementeret, venter nedskæringer i børnechecken, lavere fradrag for fagforbundskontingenter, nedsættelse af dagpengeperioden, lavere overførselsindkomster og forringelser i støtten til studerende på voksenuddannelser. Det er åbenbart arbejdere, studerende, lærlinge, arbejdsløse og børnefamilier, der skal betale for krisen – de rige må endelig ikke lide.
Den politiske linje, som regeringen har lagt, kommer til at gøre de fattige fattigere og de rige rigere!
S-SF’s Fair Løsning
Vedtagelsen af genopretningspakken er foregået under massive protester – den 8. juni protesterede 80.000 arbejdere, studenter, lærlinge, m.fl. uden for Christiansborg. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og LO har raset imod forslaget og præsenteret deres eget forslag til, hvordan Danmark skal tackle krisen, kaldet Fair Løsning.
Problemet med Fair Løsning er, at den — præcis som genopretningspakken — sender regningen til arbejderklassen. Længere arbejdsdage, nedskæringer og forringelser i børnehaver og kommunale institutioner, hetz imod sygemeldte arbejdere og hårdere pres på studerende og lærlinge for at gennemføre uddannelserne hurtigere er hovedingredienserne i S-SF’s løsning på krisen.
Den politiske elite er enig med sig selv
Fra begge politiske fløje i folketinget er budskabet ens – overklassens komfort skal opretholdes, og regningen skal betales af arbejderklassen. LO har allieret sig med S-SF og anbefaler partiernes forlængelse af arbejdsugen over for sine medlemmer – helt i strid med den lange, historiske kamp for kortere arbejdstid som medlemmerne har kæmpet. Hvorvidt alliancen mellem LO og S-SF holder må vi se – da Socialdemokratiet begyndte at tale om en afskaffelse af efterlønnen som en mulighed blev tonen dog lidt køligere mellem de to organisationer.
At neoliberale Venstre, de Konservative og nationalisterne i Dansk Folkeparti gerne vil sende regningen til arbejderklassen overrasker nok ikke nogen. Det er straks værre, at Socialdemokraterne og neo-socialdemokraterne i Socialistisk Folkeparti synes det samme. Såvel en moderat socialistisk som en klassisk socialdemokratisk politik burde stræbe efter at udligne forskellen mellem rige og fattige – ikke gøre den større! At S-SF prioriterer at følge EU’s ordrer højere end at føre en social politik, er et bevis på, hvor dybt de er faldet i den neoliberale grøft. Men værst af alt er LO-toppens forræderi. Efter mere end hundrede års kamp for kortere arbejdsdag vender LO ryggen til sin historie og anbefaler længere arbejdstid – lige præcis det, som arbejdskøbernes interesseorganisationer altid har efterspurgt!
Arbejderklassen i Danmark har ingen allierede i den politiske elite. Det er tydeligere end nogensinde, at en stemmeseddel ikke vil redde os fra forringelser og fattigdom. Og der er intet at hente hos LO-toppen.
Mulige løsninger
Hvad kan vi så gøre for at bryde dødlejet i dansk krise-politik og lancere en libertær socialistisk løsning?
Revitalisering af fagbevægelsen
Hvis vi skal stoppe overklassens angreb må vi tage sagen i egne hænder og aktionere direkte. Gennem strejker, blokader, sabotage, besættelser og demonstrationer kan vi kæmpe og vinde. De politiske partiers og de topstyrede fagforbunds magt bygger på vores passivitet. Hvis vi snakker med vores kollegaer, vores klassekammerater, de andre på jobcenteret og alle de andre der rammes, finder vi ud af, hvad vi har til fælles. Hvis alle vi, der udgør arbejderklassen i Danmark, går i direkte aktion imod forringelser og nedskæringer, har den politiske elite ikke en chance. Vi må igen gøre fagforbundene til kamporganisationer!
I aktion på gaden
Til efteråret venter nye velfærdsprotester. Vi kommer også at se regeringens første forsøg på at føre genopretningspakken ud i livet. Gå på gaden og vis din holdning – protestér imod genopretningspakken og alle andre forringelsesprogrammer, fra såvel højre- som venstrefløjen. Men lad det ikke stoppe der. Politikerne lytter kun til den, der er parat at sætte handling bag sine ord. Og da vi ikke kan stemme os uden om forringelser, må vi skride til direkte aktion. Øget pres i skoler må mødes med blokader. Forringelser af kontanthjælp og hetz på jobcentre må mødes med besættelser. Længere arbejdstid, kortere dagpengeperiode og mindre fradrag for fagforbundskontingent må mødes med strejker og sabotage.
Hvad vil vi gøre?
Libertære Socialister går på gaden i efteråret, og vi glæder os til at møde dig der. Kun kamp og hårdnakket modstand vil stoppe forringelserne. Solidaritet og direkte aktion vil være de eneste våben der dur i en kamp, der ikke udkæmpes imod ét politisk parti eller en politisk fløj, men imod hele den politiske elite, og for et samfund hvor vi alle er frie og ligestillede.
Vel mødt på gaden, på arbejdspladsen, i skolen, jobcenteret og i boligblokken …